Blog

  • Grøn Salon – din sikkerhed mod skadelig kemi!
  • Skrevet af
    Vivi Lykke

Grøn Salon – din sikkerhed mod skadelig kemi!

Det kan være svært at vælge den rigtige frisørsalon, især hvis man er påpasselig med kemikalier og sundhedsskadelige stoffer. Der er dog nogle saloner, du trygt kan gå til:

 

Grønne Saloner.

Groen salon

Når en frisørsalon er certificeret Grøn Salon, så kan du stole trygt på, at der er styr på tingene, og du ikke bliver udsat for hverken skadelige stoffer, og alle ansatte har den 4-årige frisøruddannelse. Mere specifikt skal en certificeret Grøn Salon følge disse 8 obligatoriske krav:

  1. Den daglige leder har viden om kemi og sundhed ved produkter.
  2. Salonens ejer/daglige leder og ansatte har den 4-årige frisøruddannelse (gælder ikke elever).
  3. Ingen skadelige stoffer fra Grøn Salons Forbudtliste.
  4. Salonen er særligt opmærksom på allergi og overfølsomhed.
  5. Afblegning af hår må ikke komme i kontakt med hovedbunden.
  6. Der gøres rent med miljømærkede rengøringsmidler.
  7. Hvis der sker servering i salonen, skal varerne være økologiske.
  8. Den daglige leder/ejeren skal instruere personalet i betydningen af Grøn Salon. Personalet skal kende Grøn Salon-folderen.


Disse krav skal dokumenteres, og der bliver årligt aflagt et uanmeldt besøg fra Grøn Salon, der sikrer sig, at de obligatoriske grav fortsat overholdes.

 Når der er tale om en Grøn Salon, kan man altså forvente følgende af salonen:

 

  • Der er tale om kompetente frisører, der ikke bruger produkter, som kan skade dig.
  • Den daglige leder kan give kvalificeret rådgivning omkring skadelige produkter, og kan derfor træffe de rigtige beslutninger vedrørende indkøb af nye mærker.

 

Udover disse 8 obligatoriske krav, er der andre miljømæssige fordele. En Grøn Salon arbejder nemlig også løbende på at optimere energiforbruget i salonen. Ved certificeringen bliver der udarbejdet en energirapport, og nogle indsatsområder, som skal sænke energiforbruget yderligere.

 

Visionen med Grøn Salon

Det er naturligvis primært for at sikre kunderne og skåne miljøet, at Grøn Salon eksisterer. Men ved en fælles indsats og støtte til ”grønne produkter”, er visionen at få producenterne til at fokusere mere på uskadelige produkter, hvilket vil gøre produkterne billigere og bedre på sigt. 

Eftersom det er et lidt flyvsk begreb, hvorvidt et produkt er grønt eller ej, har Grøn Salon taget udgangspunkt i følgende to punkter, vedrørende skadelige stoffer:

  • Meget udbredte i hårkosmetik.
  • Særligt skadelige (ekstremt allergifremkaldende, hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, mv.)

 

Produkterne, som opfylder disse to punkter, er samlet i en Forbudtliste, der er udarbejdet af Grøn Salon. Foruden Forbudtlisten er der en Negativ-, Observations- og Positivliste. Disse 4 lister kan ses med definitioner: http://www.groensalon.dk/side1

 

Uppercut Pure som Grøn Salon

I år 2000 blev Uppercut Pure, som den første salon i Midtjylland, en Grøn Salon. Dette har betydet, at der igennem årene er kommet meget viden til, og salonen er løbende blevet omstillet mere og mere mod en mere grøn tilgang.

Foruden det dygtige personale, salonen og produkterne i salonen, er vores onlineprodukter også underlagt de samme krav. Derfor kan du trygt vælge mellem alle produkterne, og du behøver ikke tænke på, om de er skadelige!

 

Få gode (miljørigtige) tips til hår- og hudpleje – tilmeld dig vores nyhedsbrev i bunden af siden!

 

  • Skrevet af
    Vivi Lykke

Antal kommentarer (0)

Skriv en kommentar