Blog

  • Få gudeskønt og sundt hår - 5 brugbare tips
  • Skrevet af
    Haris Music

Få gudeskønt og sundt hår - 5 brugbare tips

Man kan godt blive lidt misundelig på det hår, modellerne i tv-reklamerne tilsyneladende har. Det er levende, smukt og ser dejligt sundt ud! Men hvad kan man som almindeligt menneske gøre for at få smukkere og sundere hår?


Kendis-stylister og -frisører har ofte en god finger på pulsen, når det gælder gode råd og tricks. Derfor tager denne artikel også udgangspunkt i 5 råd, der er god enighed om i den slags kredse.


Vi har samlet 5 tips, du nemt og hurtigt kan begynde at implementere.


1. Vask højst dit hår 2-3 gange i ugen

Hvor ofte burde du vaske dit hår?

Det er et spørgsmål, der er delte meninger om, men eksperter anbefaler, at man holder lidt igen, selvom fornemmelsen og duften af nyvasket hår er dejlig og giver en god følelse.

Hvordan virker shampoo?

Shampoo virker ved at fange olier, skidt og andre rester - når du skyller det ud, ryger skidtet med. Men bl.a. den olie, der bliver skyllet ud, er en naturlig beskyttelse for håret, og ved for ofte hårvask med shampoo forsvinder der for meget. Dette kan resultere i, at håret tørrer ud og knækker.

Undtagelser til reglen

Der er nogen, som kan have gavn af at vaske håret hver dag med shampoo. Hvis du har en meget fedtet hovedbund, kan daglig hårvask være en fordel. Folk der bor i meget fugtige omgivelser kan ligeledes have fordel af oftere hårvask.


Generelt er det en god ide at spørge sin frisør til råds, hvis man er i tvivl. Det hænger dog meget sammen med, hvor tykt håret er, og hvor meget olie der er. Jo tykkere hår og mindre olie, jo færre gange er det nødvendigt at vaske om ugen.


2. Undgå varme bade og vask hovedbunden i stedet for rødderne

Varmt bad hår

Man kan godt blive fristet til at tro, at jo mere shampoo der ryger i håret, jo bedre er det. Det er dog ikke nødvendigvis sandt, da det godt kan blive for meget, og det kan være en rigtig god ide at holde igen med shampoomængden. Jo længere håret er, jo mere shampoo kan du tillade dig at bruge.


Fokus på hovedbunden

Shampoo skal fokuseres mod hovedbunden og ikke ud i hårenderne. Den vil naturligvis blive vasket ud den vej, men enderne skal ikke skrubbes.

I denne forbindelse er det også en god ide at give hovedbunden en god massage, hvilket kan hjælpe med blodcirkulationen.


Desuden er det også vigtigt at bruge den rigtige slags shampoo til netop din type hår.


Undgå alt for varmt vand

Der er næsten ikke noget bedre end at komme i et varmt bad på en vinterdag - det er vi enige om. Håret og hovedbunden har dog en anden oplevelse. Et brandvarmt bad kan udtørre håret og i sidste ende forårsage ødelagt hår og knækket hår.


3. Tør dit hår med et håndklæde, før du tilfører conditioner

Hvilken conditioner du bruger, er endnu vigtigere end det førnævnte omkring hårshampoo. Det er en god idé at investere i nogle gode højkvalitets-conditioner og -hårkure, da det virkelig kan hjælpe håret på vej. Især hvis du har farvet håret.


Det er meget vigtigt, at håret ikke er sjaskvådt, når du tilfører conditioner, da det ikke vil være i stand til at absorbere yderligere væske. Hvis du har travlt, så er det en god idé som minimum at presse det værste ud med et håndklæde.


Påfør i hårenderne

Undgå at påføre conditioner i hovedbunden, da det kan være med til at fedte den til hurtigere, hvilket er uhensigtsmæssigt - ligesom vi snakkede om tidligere.

Fokusér derimod på enderne. Især hvis du ved, at håret vil komme ud for en situation, hvor det vil blive tørret mere ud end sædvanligt.

Hvis du eksempelvis skal ned at træne (især om sommeren), er det en god idé at fugte håret, påføre conditioner fra midten og ud til spidserne, og efter træningen af vaske det ud igen. Det giver dig dejligt smukt og fugtigt hår.


4. Børst håret 2 gange om dagen - fra enderne og op

For at opretholde det smukke og sunde hår, skal det plejes dagligt. Det anbefales at børste håret to gange om dagen - en gang om morgenen, og en gang om aftenen inden du skal i seng. Cirka i et minut hver gang.

Det er også vigtigt at behandle det nænsomt og passe på det, så det ikke tager skade af børstningen.


To ekstra råd omkring hårbørstning:

  1. Altid børst fra enderne og ind mod hovedbunden for at skåne håret mere.
  2. Hold dine børster rene. Rens dem med lidt shampoo og lunken vand.

Hvis du gerne vil lære mere om de ypperste børster, der er på markedet, så se vores udvalg af Mason Pearson - klik her.


5. Pas på med hårtørrere og glattejern

Generelt kan det siges, at noget af det værste, du kan gøre for dit hår, er at overophede det, så det tørrer helt ud. Dette kan undgås ved at skære ned på brugen af varmeprodukter (hårtørrer og glattejern bl.a.), eller ved at tage nogle forbehold - vær opmærksom på, hvordan du bruger dem, og hvordan du med produkter kan forebygge.


5 hurtige tips

Her får du 5 tips - hurtigt og nemt.


Skær ned på varme-stylingsapparater

Dit hår kan blive beskadiget, og det kan resultere i, at det ikke bevare farven, som sundt hår kan.

En god idé kan være kun at bruge apparaterne nogle dage. Evt. have en vild føntørret frisure mandag og så senere på ugen skifte til en hestehale.


Brug beskyttende behandlinger

Der findes mange gode produkter, der kan hjælpe med at beskytte dit hår, når du bruger føntørrer.

Vi har 3 fantastiske, grønne produkter, som du med stor fordel kan bruge - klik her (åbner i nyt vindue).


Vent med at føntørre og brug ikke den varmeste indstilling

Du kan med fordel vente et kvarter, før du begynder at føntørre. Det er en god ide at tørre det ved at lave en turban ud af dit håndklæde. Når du føntørrer skal du ikke bruge den varmeste indstilling, men en indstilling der er behagelig på bagsiden af din hånd.


Hold føntørren på distance

Hold gerne føntørren 5-7 cm væk fra håret. Hvis muligt er det også en fordel at føntørre med en nedad-vinkel i stedet for direkte på håret.


Bevæg håret og føntørren

Det er en god ide at holde føntørren i bevægelse, da varme på et sted over længere tid kan forårsage mere skade.

 

 

Konklusion

Der er mange ting, du kan gøre for at få det hår, du altid har drømt om.

Det er bl.a. at skære ned på hårvaske med shampoo, varme og så generelt at pleje håret. At få en fast rutine og gøre det til en del af hverdagen og ugen er en god idé.


Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så er du altid velkommen til at kontakte os.

  • Skrevet af
    Haris Music

Antal kommentarer (0)

Skriv en kommentar