Om os

Frisør Uppercut Pure startede i 2000 og er centralt beliggende i Herning midtby og er en certificeret grøn salon. Grøn salon ordningen er en frivillig miljøcertificering for frisører, der gerne vil spare på energien og tage hensyn til miljøet i deres daglige drift. Det er din garanti for, at vi vil dig og miljøet det allerbedste. Bæredygtighed og økologi er en helt naturlig, men vigtig, del af vores hverdag – og dit besøg hos os.

Som certificeret Grøn Salon tager vi nemlig sundhed, allergi, arbejdsmiljø og energibesparelser seriøst. Certificeringen er frivillig, men for os i Uppercut Pure er det vigtigt, at skabe det bedste fundament for dig som kunde. Kort sagt – Vi sætter en ære i at kunne tilbyde dig som kunde behandlinger uden skadelige og sundhedsfarlige stoffer.

Alle vores farver er de sundeste på markedet og plejeprodukterne er enten økologiske eller svanemærket. Kaffen, chokoladen og alt det vi ellers tilbyder i salonen er naturligvis økologisk, vi har LED spots i alle vores lyskilder og vi sorterer vores affald. Bæredygtighed og økologi er afgørende i vores forretningskoncept.

AT VÆRE GRØN SALON HAR RIGTIG MANGE FORDELE
  • Vi er på forkant med kunders krav om grønne miljø- og sundhedsvenlige produkter
  • Man undgår problemer med eksem, allergi og vejrtrækningsproblemer når man tager til frisør
  • Vi arbejder konstant med energibesparelser og bæredygtighed. Dvs. økologi hvor det er muligt
  • Vi medvirker til at vandmiljøet i byen bliver skånet for store mængder skadelige kemikalier

VI VIL SIKRE DIT VELBEFINDENDE MED FLERE SUNDE OG GRØNNE MULIGHEDER
Selvfølgelig i vores brede udvalg af hårbehandlinger, men også i udvalget af de nøje udvalgte produkter du kan købe i frisør salonen. Uppercut Pure er din garanti for en frisør med grøn selvforkælelse.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Salonen